Bliv en haj til at skelne mellem de forskellige ordklasser

19. februar 2020Af Anna Elisabeth Bøgh

Bliv en haj til at skelne mellem de forskellige ordklasser

Hvad har hajer og ordklasser til fælles?

Der findes over 500 kendte hajarter. Nogle af dem er dødsensfarlige, andre er harmløse. Der findes 11 ordklasser i det danske sprog. Her er der heldigvis ingen af dem, der kan bide armen af dig, men ikke desto mindre kan de være ret svære at omgås – det gør vi noget ved nu.

Hajer har både et latinsk navn og et dansk navn. Seudocarcharias Kamoharai er eksempelvis en krokodillehaj og Carcharhinus Amblyrhynchos en grå revhaj. Det samme gør sig gældende, når det kommer til de danske ordklasser. Den eneste forskel er, at de latinske betegnelser her er nemmere at udtale end eksempelvis Rhizoprionodon Terraenovae (en Atlantisk spidssnudet haj).

I dette blogindlæg forsøger vi ikke at komme med en lang redegørelse for samtlige hajarter i verden (det må være et sommerferieprojekt), men i stedet har vi samlet en komplet liste over alle 11 ordklasser i det danske sprog.

 

Hvordan kategoriseres en ordklasse?

Inden der går helt Dødens Gab i den, og vi kaster os ud i de forskellige ordklasser, kan vi starte med at klarlægge, hvordan en ordklasse kategoriseres. Man skelner de forskellige hajarter fra hinanden ved at se på deres oprindelse og egenskaber. Lidt det samme gør sig gældende, når det kommer til de forskellige ordklasser. For at kunne bestemme hvilken ordklasse et ord hører til, bliver man nødt til at sætte ordet under lup og se lidt nærmere på det. Har ordene en grammatisk funktion? Beskriver ordet en ting? Er der tale om en måde at gøre noget på? Et ords egenskab er med andre ord med til at placere det i den rigtige ordklasse.

Men som vi efterhånden har erfaret med det danske sprog, kan det være lige så svært som at lokalisere en yderst sjælden hajart i Stillehavet. Nogle ord kan nemlig findes i flere ordklasser – det vil sige, at ét ord, der staves ens (og nogle gange endda lyder ens), kan have flere forskellige betydninger. Tag eksempelvis ordet huse. Det kan både betyde at der er flere huse, men det kan også betyde at huse noget. Eller hvad med ordet kort? Der kan være tale om et spillekort, eller et kort over en by. Det kan også være en angivelse af længde eller tid. Eksempelvis det var en kort tur eller det tager kun kort tid. Man kan også komme til kort. Alt dette kan være vældig forvirrende, men vi lover, at når du er nået igennem dette blogindlæg, vil du være en haj til at skelne mellem de forskellige ordklasser.

 

Navneord

Også kendt som substantiver. Det danske sprog er domineret af navneord, og det er ofte også den ordklasse, de fleste kender til.
Men hvad er et navneord så? Et navneord er det ord, som du kan sætte en eller et foran. Denne ordklasse dækker over alle levende dyr, ting og forestillinger.

Lad os tage et eksempel:

  • En haj.

Indrømmet. Det er et tamt eksempel, men det gør det ikke mindre rigtigt. En haj er et levende væsen, og du kan sætte en foran. Derfor er haj et navneord.

Af andre navneord kan vi blandt andet nævne: et hus, et hav, en fisk, en finne, en dykker, et skibsvrag.

 

Udsagnsord

Det latinske navn for udsagnsord er verber. Denne ordklasse fortæller, at noget sker, at nogen eller noget gør noget, ligesom denne ordklasse også kan beskrive, hvis nogen eller noget er i en bestemt tilstand.

Et udsagnsord bliver ofte sat sammen med et navneord, med mindre ordet er i bydemåde (men det er en helt anden gren af den danske grammatik, der har med bøjninger at gøre).

Eksempler på sætninger med udsagnsord kunne være:

  • Hajen bliver fanget.
  • Hajen spiser.
  • Hajen fryser.

Okay, måske kan en haj ikke fryse, men ikke desto mindre har du her tre eksempler på, hvordan et udsagnsord kan opføre sig. Bliver fortæller os noget om, at noget sker. Spiser fortæller os noget om, hvad hajen gør. Fryser fortæller os noget om hajens tilstand.

Andre typer af udsagnsord kunne være: svømmer, lever, ånder, finder, dykker, flyder.

 

Tillægsord

Hvad hvis vi gerne vil fortælle noget om, hvordan hajen ser ud? Så er det et tillægsord (adjektiv), du skal have fat i. Denne ordklasse er nemlig spækket med ord, der beskriver personer, dyr, ting og steder.

Lad os illustrere dette med et par eksempler:

  • Hajen er hvid.
  • Hajen er lang.
  • Det er en lille haj.
  • Det er vores yngste haj.

Fælles for alle disse ord er altså, at de fortæller noget om hajen. Det kan være om dens alder, dens farve eller dens størrelse.

Andre tillægsord kunne være: stor, populær, smuk, grim, sort, hvid.

 

Kendeord

Kendeord går også under navnet artikler. Selvom kendeord er ganske små ord, har de alligevel en stor betydning. Så hvad er et kendeord? Vi kan afsløre så meget, at der er et i denne sætning. Og faktisk også i forrige sætning.

Kendeord er de ord, der lægger sig foran navneord. Det siger noget om ordets køn eller tal, og om der er tale om et bestemt eller et ubestemt ord. På dansk har vi to kendeord – en og et. På tysk finder du eksempelvis tre – der, die og das.

Man skelner mellem bestemte og ubestemte kendeord, og de kan bruges både i ental og i flertal.

Lad og starte med de ubestemte kendeord. Et eksempel på ubestemt ental er en haj. Ordet en lægger sig op ad navneordet haj og siger noget om navneordets køn (en er følleskøn, hvor et er intetkøn). Denne form fortæller os også, at der ikke er tale om en bestemt haj, men blot en haj. Skal ordet haj stå i ubestemt flertal, skal det være hajer. Igen er der ikke tale om nogle bestemte hajer, men er-endelsen indikerer, at der er flere af dem.

Når det kommer til de bestemte former af kendeordet, gælder det, at der er tale om noget specielt og defineret. Eksempelvis hajen. Her er artiklen flyttet om bag navneordet, og det indikerer, at der er tale om en helt speciel haj. I bestemt flertal kommer ordet til at tage sig således ud: hajerne. Der er flere af dem, og der er tale om en defineret gruppe af hajer.

Eksempler på både ubestemt og bestemt ental og flertal kan være:

  • Jeg regner ikke med at se en haj (ubestemt ental).
  • Der kan være mange hajer i Kattegatcentret (ubestemt flertal).
  • Han blev bidt af hajen i zoologisk have (bestemt ental).
  • Han er fascineret af hajerne, der svømmer foran ham (bestemt flertal).

 

Stedord

Vi fortsætter lidt med de små ord. Stedord (også kendt som pronomener) er de ord, der henviser til ting, væsner eller forhold uden at bruge deres navn eller betegnelse.

Der findes en lang række af forskellige stedord, og de kan opdeles i forskellige grupper. Faktisk hele syv grupper.

 

Først og fremmest er der de personlige stedord. Det er ord som jeg, du, han, den, vi og de. Disse ord leder tilbage til grundleddet i sætningen.

  • Eksempel: Hajen svømmer hurtigt. Den er snart henne ved stimen af små fisk.

 

Ejestedord fortæller noget om, hvem der ejer noget. Det er ord som min, din og vores.

  • Eksempel: Det er min haj.

 

Så er der de henførende stedord. Disse ord udtrykker en eller anden form for relation til eksempelvis grundleddet i sætningen. Henførende stedord kan blandt andet være hvem, som og hvad.

  • Eksempel: Det er den hvide haj, som alle er bange for.

 

De gensidige stedord er de ord, der indikerer, at der er en forbindelse mellem nogen eller noget. Et af de mest normale og mest anvendte henførende stedord er hinanden.

  • Eksempel: Hajerne svømmede mod hinanden.

 

Vi kan også nævne de spørgende stedord. Disse ord bruges i spørgende sætninger. Det er ord som hvem, hvor eller hvilke.

  • Eksempel: Hvilke hajer kan man finde i Stillehavet?

 

Tilbagevisende stedord peger tilbage på grundleddet i en sætning. Tilbagevisende stedord er ord som sine, sin og sig.

  • Eksempel: Hajen fulgte sin egen vej.

 

De påpegende stedord er stedord, der viser at man peger på et eller andet. Det kan eksempelvis være, at man gerne vil udtrykke, at noget tilhører en selv, eller at man ikke kender til en påstand. Påpegende stedord er ord som den, disse og de.

  • Eksempel: Den haj kender jeg ikke noget til.

 

Sidst, men ikke mindst, har vi de ubestemte stedord. Disse ord viser, at man ikke vil betegne en bestemt gruppe, en bestemt person eller lignende. Ord som nogle, man og alle er alle ubestemte stedord.

  • Eksempel: Nogle hajer er mere farlige end andre.

 

Udråbsord

Denne ordklasse er lidt anderledes. Den forekommer næsten altid kun i direkte tale eller i nedskrevet dialog.

Udråbsord (eller interjektioner) er ydermere helt unikke, da ordet i sig selv svarer til en hel sætning. Det har betydning for, hvordan du sætter et komma efter et udråbsord.

Denne type af ord fortæller noget om følelser, og de kan efterligne lyde. Eksempler på udråbsord kan være ad, hmm, ahhh, fy, åh, hovsa, ih og uh.

Ord som ja, nej, farvel og hej er også udråbsord.

 

Talord

Talord, eller numeralier som denne ordklasse også kaldes, er den ordklasse, der betegner antallet af noget eller en placering i en række. Det kunne eksempelvis være, hvis man gerne ville beskrive antallet af hajer i en Den Blå Planet, eller hvis man gerne ville angive, hvor mange hajer man har set.

  • Der er fire hajer i tanken.
  • Det er den sjette haj, jeg har set i dag.

Talord bliver ydermere delt ind i fire forskellige typer. Der findes mængdetal, der siger noget om, hvor mange, der er tale om (der er tre hajer). Så er der ordenstal, der siger noget om, hvorvidt noget er den første, anden eller tredje til eksempelvis at gøre noget (det er den syvende haj, der svømmer forbi). Der findes også fordelingstal, der beskriver noget om, hvor mange der er af hver (der er tre hajer i hver tank), og slutteligt kan vi tale om taladverbier, der siger noget om, hvor mange gange noget er sket (jeg har set hajen spise en anden haj to gange).

 

Biord

Biord (adverbier) kan være en noget forvirrende ordklasse at finde rundt i – fordi der findes ret mange af dem. Biord har ydermere mange forskellige funktioner, hvorfor det bliver endnu sværere at finde rundt i dem.

Biord er alle de ord, som ikke høre hjemme i nogle af de andre ordklasser. Men selvom de på sin vis er ”hjemløse” i den forstand, at de er svære at kategorisere, er de ikke mindre vigtige. Faktisk er biord supervigtige i mange sætninger.

Disse ord fortæller noget om og er med til at beskrive tillægsord og udsagnsord. De lægger sig op ad ordet og er med til at beskrive noget om blandt andet tid, sted, retning, grad, måde og holdning.

  • Hajen kommer nu.
  • Hajen svømmer derhenne.
  • Den er på vej herhen.
  • Den er temmelig hurtig.
  • Silden kan heldigvis svømme fra hajen.

 

Bindeord

Et bindeord (også kendt som konjunktioner) binder ord, led og sætninger sammen. Det er ord som at, hvor, medmindre, mens, eller, efter, og samt dengang.

Disse ord kan yderligere inddeles i sideordningsbindeord og underordningsbindeord. Er biordet sideordnet, betyder det, at det, der står foran såvel som efter biordet, er lige vigtigt.

  • Hverken hajen eller silden kan trække vejret på land.

Er bindeordet derimod underordnet, indleder ordet ofte en ledsætning. Hovedsætningen er vigtigere, og kan ofte stå alene, modsat ledsætningen der har brug for hovedsætningen at ordne sig under.

  • Guiden sejlede hen til det rigtige sted, hvor de kunne være heldige at finde hajer.

 

Forholdsord

Også kendt som præpositioner. Forholdsord er de ord, der på den ene eller anden måde beskriver det forhold, man vil understrege. Derfor er der som oftest også et navneord efter et forholdsord.

Forholdsord kunne eksempelvis være mellem, under, ind, ifølge og af.

Lad os prøve at bruge et forholdsord i en sætning.

  • Hajen svømmede under broen.
  • Hajer er helt unikke ifølge eksperten.

I ovenstående eksempler kan man tydeligt se, hvordan forholdsordet står foran et navneord, og hvordan det beskriver noget om forholdet.

 

Lydord

Sidst, men ikke mindst, skal vi tale lidt om lydord. Denne ordklasse dækker over alle de ord, der efterligner en lyd – så på den måde minder denne ordklasse lidt om de ord, vi finder under udråbsord.

Lydord kan eksempelvis være dyrelyde. Eksempelvis miav, vov, muh og mæh.

Det kan også være en nedskrivning af de lyde, som noget laver. Det kan være fut fut (tog), ding dong (klokke), atju (nys) og vruuuum (en hurtig bil).

 

Har du helt styr på ordklasserne nu?

Det kan være svært at skelne de mange ordklasser fra hinanden, men vi håber, at denne guide kan hjælpe dig til en større forståelse for de forskellige typer af ord.

Ikke nok med at der findes 11 forskellige ordklasser, så skal mange af ordene også bøjes forskelligt – og så er det, at det begynder at blive rigtig svært. Står du og skal til at skrive nye tekster til dit website, en større opgave, eller har du skrevet en bog, og vil du være sikker på, at alt er bøjet korrekt og står snorlige, står vi altid klar til at hjælpe dig med professionel korrekturlæsning.

 

bliv-en-haj-til-at-skelne-mellem-de-forskellige-ordklasser
Skrevet af
Anna Elisabeth Bøgh
Tekstforfatter
Jeg ser mig selv som verdens heldigste person. Hver dag kan jeg nemlig få lov til at gøre det, jeg holder allermest af – nemlig at skrive. Jeg producerer tekster om alt mellem himmel og jord med stor entusiasme og målrettethed, så uanset om du har brug for en tale, en SEO-tekst eller noget helt tredje, kan jeg løfte opgaven.

Gratis SEO-tjekliste, hvem siger nej tak til det?

Du tilmelder dig samtidig det bedst skrevet nyhedsbrev, som indeholder de bedste tips, tricks og do's and don'ts inden for vores felt – nemlig tekstforfatning og content marketing. Men intet spam, det lover vi.

Send en forespørgsel omkring din opgave i dag og få et gratis tilbud.

Bestil tekstforfatning

Generelle oplysninger

Arbejdsopgaver