Branding journalism – et værktøj, der kan styrke dit brand

20. april 2018Af Trine Lehm Rasmussen

Branding journalism – et værktøj, der kan styrke dit brand

I dag brander og udstiller vi os selv som aldrig før – uanset om vi vil erkende det eller ej. Hvordan man fremstår overfor konkurrenter, samarbejdspartnere eller potentielle kunder spiller i dag en så stor rolle, at virksomheder har svært ved at fokusere og målrette deres marketing.
Beskæftiger man sig med kommunikation, og har man et ønske om at forbedre sin formidling af indhold på sin hjemmeside? Så bør man forsøge sig med branding journalism. Dette kommunikationsværktøj kombinerer journalistikkens troværdighed med brandingens fokus på værdier og visioner.

I bund og grund handler det nemlig om at fortælle den gode historie. Journalistikken fokuserer ikke på at sælge – og det samme gælder for branding journalism. Branding journalism handler i højere grad om, hvordan ens målgruppe kan blive klogere eller endda at blive underholdt nok til at forblive loyale overfor den pågældende virksomhed eller organisation.

Virksomheder kan med fordel udnytte, hvordan vi mennesker konstant søger mod nyt og spændende indhold. Ved hjælp af journalistikkens troværdighed og brandingens manipulerende kræfter, er det derfor muligt at ramme din målgruppe på en helt ny måde, der styrker dit brand.

’’Facts tell, stories sell’’

Jeg er ikke i tvivl om, at vi mennesker husker spændende og gode historier bedre end kedelige facts. Heldigvis har flere og flere virksomheder fanget dette, og hvis man er en haj til at bruge gode historier til at gøre sig mere synlig, så vil man se resultater på længere sigt – hvis man altså kan fortælle historierne rigtigt.

Nogle tænker måske, at de spændende og gode historier ikke hører hjemme på virksomheders hjemmeside, men derimod i bøger, debatter, kronikker eller noget helt fjerde. Som tekstforfatter og sprognørd er det min opgave at modbevise denne antagelse – for er der nogen, der kan bruge branding journalism, så er det virksomheder. Virksomheder kan bruge dette værktøj til at skille sig ud fra konkurrenter. Med en aktiv nyhedsside med gode historier, features, interviews, lækre fotos og debatter, så garanterer jeg, at I er længst foran i kapløbet om at fastholde kunder og læsere.

Branding journalism handler i grove træk om mere end blot salg. Det handler om at indfange og fastholde sine eksisterende og potentielle kunder – uden at det forekommer som reklame. Set med afsenders øjne findes styrken i branding journalism i, at man kan videregive et budskab, som måske ikke er synligt for de folk, der ikke bærer marketing-briller. Man kan altså sige, at branding journalism er kommunikationsfagets seneste skud på stammen, hvor budskabet er pakket ind i lækre og attraktive historier.

Når branding journalism er bedst, så er der tale om information, inspiration, engageret indhold og styrkelse af et brand. Godt indhold skal nemlig ikke handle om dig eller din virksomhed, men om din målgruppe og deres interesser såvel som problemer og udfordringer.

Skab værdi med din online markedsføring

Formålet med branding journalism er at vække interesse. Man kan eksempelvis fortælle historier om, hvordan virksomhedens ydelser og produkter kan bruges, men det skal gøres for at underholde og undervise i stedet for at sælge – selvom dette i sidste ende kan blive resultatet.
Ønsker man at mestre kunsten branding journalism, er det derfor helt centralt, at man ikke har fokus på, hvad virksomheden ønsker at fortælle om sig selv – men i stedet, hvad modtageren har brug for eller lyst til at vide.

Vil du med andre ord etablere tillid til dit brand, blive top of mind hos en specifik målgruppe, hjælpe dine kunder, gøre potentielle kunder mere velinformerede – så bør du overveje at bruge branding journalism.
For som online marketingstrategen David Meerman Scott siger: ‘’Brand journalism is not a product pitch or an advertorial. It is the creation of web-content that delivers value to your marketplace and to position your organization as one worthy of doing business with’’.

Så hiv fortæller-hatten over hovedet og udform det content, der vil skabe værdi til din virksomhed – med de rigtige historier er der ingen grænser for, hvor langt god storytelling kan bringe dig.

Hvis du ikke er helt skarp til historiefortælling og tekstforfatning, eller hvis du kunne tænke dig at få professionelle øjne og fingre på, så tag fat i Skribenterne. Vi kan hjælpe dig med at udnytte dine gode historier og komme et skridt foran dine konkurrenter.

branding-journalism-vaerktoej-kan-styrke-dit-brand
Skrevet af
Trine Lehm Rasmussen
Tekstforfatter
Med en igangværende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation udarbejder jeg tekster af alle varianter. Jeg har en brændende passion for korrekt tegnsætning og kreativ ordsammensætning, og derfor er tekstforfatning og korrektur nogle af mine ansvarsområder. Til daglig får min kreative arbejdsproces næring fra citatet: ’’Content is king – but context is queen’’, og dette afspejles i mine tekster.

Gratis SEO-tjekliste, hvem siger nej tak til det?

Det kan være meget svært at huske det hele, og det ved vi godt. Men med vores tjekliste, kan du blive en haj til de kryptiske SEO-tekster. Den er overskuelig og god til dig med en travl hverdag.

Hvis du klikker på "Ja tak, stik mig SEO-guiden" accepterer du Skribenternes privatlivspolitik som kan læses her: skribenterne.dk/privatlivspolitik/

Du tilmelder dig samtidig det bedst skrevet nyhedsbrev, som indeholder de bedste tips, tricks og do's and don'ts inden for vores felt – nemlig tekstforfatning og content marketing. Men intet spam, det lover vi.

Send en forespørgsel omkring din opgave i dag og få et gratis tilbud.

Bestil tekstforfatning

Generelle oplysninger

Arbejdsopgaver