Det lille tegn med den store magt – 9 kommaregler, der giver mening

27. februar 2018Af Trine Lehm Rasmussen

Det lille tegn med den store magt – 9 kommaregler, der giver mening

Kommaet er det tegn, der er mest elsket og hadet af den danske befolkning, og som gang på gang skaber debat og diskussion. Jeg indrømmer det gerne – jeg elsker det lille tegn. Jeg elsker at sætte dem, fjerne dem og at diskutere deres placering med andre. Min store passion for kommaet skaber dog ikke altid begejstring omkring mig, og mit sprognørderi medbringer ofte mistænksomme blikke blandt mine kollegaer.

Men et lille tegn, der har så stor en magt over sætningsbetydning – det bør få opmærksomhed.

Hvad end man sætter start-komma eller slut-komma, så er der et hav af regler, man skal følge. For de fleste virker tegnsætning uoverskueligt og unødvendigt – for når vi trækker vejret, så sætter vi et komma, ikke? På trods af at store dele af den danske befolkning sætter pausekomma, så er tegnsætning ikke helt så firkantet.

Men faktum er, at kommaet kan ændre hele sætningsbetydningen. Jeg har nu sat mig for at hjælpe den danske befolkning med at forbedre deres tegnsætning – og det blot med 9 simple regler.

Lad os sammen påbegynde rejsen mod den perfekte tegnsætning. 

1. Der sættes komma ved opremsninger

Opremsningskommaet er en af de mere håndterbare regler at huske og anvendes typisk, så din læser ikke mister pusten og falder over de mange klodsede og’er eller men’er.

Eksempel:

  • På markerne blev der dyrket hvede, rug, havre og byg.

2. Der sættes komma ved præciserende og forklarende tilføjelser i sætningen

Ofte er der brug for at afklare vigtige informationer i dine sætninger, og vælger man at placere informationen midt i sætningen, så sætter vi komma.

Eksempel:

  • Hans Jørgen, virksomhedens administrerende direktør, sad i møde hele morgenen.

3. Der sættes komma mellem helsætninger

Helsætningen, eller hovedsætningen, er den mest almindelige type sætning. En helsætning vil altid indeholde et udsagnsled og i de fleste tilfælde et grundled.

Hvis sætningen består af mere end én helsætning, så placerer vi et komma.

Eksempler:

  • Kasper lå på sofaen, og Kirsten læste lektier. (2 helsætninger)
  • Kasper lå på sofaen og læste lektier. (kun 1 helsætning)

4. Der sættes komma mellem sideordnede bisætninger

En bisætning – eller ledsætning – er, modsat helsætningen, en sætning som aldrig kan stå alene. Når de to bisætninger bindes sammen af et ’og’, så bliver sætningerne sideordnede, og derfor sætter vi komma mellem de to bisætninger.

Eksempel:

  • Hvem han er, og hvad han hedder, aner jeg ikke.

5. Der skal sættes komma foran ledsætninger.

Komma foran ledsætninger er valgfrit, og vælger man at sætte komma her, så sætter man, det vi kalder for ’startkomma’. Det kan sommetider være svært at afgøre, hvor kommaet skal sættes – og derfor kommer der her nogle eksempler på, hvornår du skal sætte komma foran ledsætninger.

Eksempler:

  • Jeg tror, at han ved det.

Sæt komma foran hv-leddet ved bisætninger, der begynder med et hv-led:

  • Ved du, hvor mange der går i skole i Danmark?

Sæt komma foran bisætninger med ’’som’’ ’’om’’ og ’’fordi’’ og foran ’’som’’ og ’’end’’ når der er tale om sammenligninger:

Han gik bare sin vej, som om der ikke var sket noget.

6. Der sættes komma efter ledsætninger

En tommelfingerregel for ledsætninger er, at der altid skal være komma bagefter. Husk, at når du leder efter din ledsætning, så vil det være en sætning, som ikke kan stå alene.

Eksempler:

  • Hvis du ikke snart holder op, går jeg min vej.

7. Der skal sættes komma før og efter parentetiske relative bisætninger.

A’hva for noget, tænker du måske. De parentetiske relative bisætninger kaldes også indskudte sætninger på godt dansk. Disse sætninger er typisk karakteriseret ved at kunne udelades fra den overordnede helsætning – uden at betydning eller karakter rammes af væsentlige ændringer.

Den relative sætning betragtes kort fortalt som ekstra information, der ligger ud over den allerede givne information i helsætningen og er derfor ikke en integreret del af sætningen.

Eksempel:

  • Firmaets direktør, som ingen havde ventet, stod pludselig i døren

8. Altid komma foran ’men’, hvad enten ’men’ indleder en sætning eller ej.

Denne regel er heldigvis velkendt blandt de fleste, og det er vi sprognørder lykkelige for!

Eksempel:

  • Han kom ikke i går, men det gør ikke noget. (Her indleder ’men’ en sætning)
  • Du må ikke spise, men drikke.

9. Afgrænsningskomma

Afgrænsningskommaet anvendes til at afgrænse selvstændige sætningsdele – typisk i begyndelsen eller slutningen af en sætning. Dette komma bliver ofte brugt, hvis folk er ophidsede og vrede, eller når man henvender sig specifikt til nogen som i det nedenstående eksempel.

Eksempel:

  • Tillykke, Lars.

Ryd ud i kommafejlene

Herved nåede vi 9 kommaregler, og jeg håber, at du er blevet lidt klogere på, hvordan man sætter det lille tegn. Jeg har dog tilføjet to forklaringer til min liste over drilsk kommatering, som ofte forfølger de danske kommasættere.

Komma foran ’at’ er et debatteret område, og hvorvidt man sætter det eller ej – ja, det kan jeg fluks hjælpe dig med at forstå.

Mange sætter konsekvent komma foran ’at’, og selvom det i mange tilfælde er helt korrekt, så begår mange den samme fejl om og om igen. Der skal nemlig ikke være komma foran ’’at’’, med mindre det er efterfulgt af et bøjet verbum (udsagnsord). De røde eksempler er de grammatisk ukorrekte sætninger, hvorimod de grønne er korrekte.

Eksempler:

  • Det er meget vigtigt for virksomheden, at sælge dette produkt.
  • Det er meget vigtigt for virksomheden at sælge dette produkt.
  • Hun sagde at det var for tidligt.
  • Hun sagde, at det var for tidligt.

Kryds og bolle

De fleste kender udtrykket at sætte kryds og bolle – og i mange tilfælde hjælper denne huskeregel langt hen ad vejen. Men et sted på vejen går det galt, for det er en typisk fejl blandt mange, at man sætter et komma i en sætning, som indeholder to udsagnsled, men kun ét grundled. Hvis de to udsagnsled samtidig fører tilbage til det samme grundled – så skal der ligeledes ikke være komma.

Eksempler:

  • Hun var spændt, og kunne ikke vente med at komme i gang.
  • Hun var spændt og kunne ikke vente med at komme i gang.

Kunsten at sætte komma – go for it!

Kommatering er en kunst, og det kræver tid, sved og tårer at blive en haj til korrekt kommatering. Med dette blogindlæg er du dog klædt godt på til at komme ud i kommaets vildmark og udforske de besøgte såvel som uberørte områder af tegnets univers.
For selvom jeg kunne skrive meget mere om glæden ved kommaer, parentetiske kommaer og komma ved imperativ, så lader jeg fantasien komme jer til gode.

Spring ud i det – jeg har gjort jeres kommafaldskærm klar. God fornøjelse!

kommaregler
Skrevet af
Trine Lehm Rasmussen
Tekstforfatter
Med en igangværende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation udarbejder jeg tekster af alle varianter. Jeg har en brændende passion for korrekt tegnsætning og kreativ ordsammensætning, og derfor er tekstforfatning og korrektur nogle af mine ansvarsområder. Til daglig får min kreative arbejdsproces næring fra citatet: ’’Content is king – but context is queen’’, og dette afspejles i mine tekster.

Gratis SEO-tjekliste, hvem siger nej tak til det?

Det kan være meget svært at huske det hele, og det ved vi godt. Men med vores tjekliste, kan du blive en haj til de kryptiske SEO-tekster. Den er overskuelig og god til dig med en travl hverdag.

Hvis du klikker på "Ja tak, stik mig SEO-guiden" accepterer du Skribenternes privatlivspolitik som kan læses her: skribenterne.dk/privatlivspolitik/

Du tilmelder dig samtidig det bedst skrevet nyhedsbrev, som indeholder de bedste tips, tricks og do's and don'ts inden for vores felt – nemlig tekstforfatning og content marketing. Men intet spam, det lover vi.

Send en forespørgsel omkring din opgave i dag og få et gratis tilbud.

Bestil tekstforfatning

Generelle oplysninger

Arbejdsopgaver