
Næste bloginlæg25. juli 2018Forrige blogindlæg
Velkendt ansigt som Content Manager hos Skribenterne
Sommeren er over os og foruden, at fryseren er fyldt med ispinde, så har vi en sol-skøn nyhed, der virkelig kan sparke vores sommer i gang.
I kender hende måske, og nogen har måske været så heldig at have samarbejdet med hende – Mathilde Majlund, vores dygtige tekstforfatter, forlader tasterne og tekstdokumenterne til august for i stedet at gøre sig gældende som Content Manager lige her hos Skribenterne.
Mathilde er skarp til alt, der hedder markedsføring, og hun har nogle store markedsføringbriller, hun skal iklæde sig fra august. Mathilde vil herfra være din primære kontaktperson, når du vil i kontakt med Skribenterne, og vi er ikke i tvivl om, at hun vil gøre det super godt – uanset om I møder hende på kontoret eller tager en snak over telefon.
Fra hele tekstforfatterteamet kan vi kun sige, at vi er stolte over, at Mathilde nu er vores ansigt udadtil – og til sidst er der ikke andet at gøre, end at citere den tidligere amerikanske præsident, Theodore Roosevelt: ’’Gør hvad du kan, med hvad du har, hvor du end er.’’ Det er en ny og spændende begyndelse for Skribenterne.
Jimmy Vejlemark vil fortsat være driftsansvarlig og have et tæt samarbejde med Mathilde, så Skribenterne kan fortsætte med at skabe kreativt content til alle vores kunder.
Glæd jer – det gør vi i hvert fald! Byd Mathilde velkommen – endnu en gang – og hjælp os med at give hende en god tid her hos Skribenterne.