”Winter is coming” – forbered dig og finpuds din eksamensopgave

1. november 2018Af Trine Lehm Rasmussen

”Winter is coming” – forbered dig og finpuds din eksamensopgave

Flere eksperter, professorer og undervisere påpeger hvert år, at studerende, og unge generelt, skriver dårligt. Vi skriver, ifølge dem: ’’hjælpeløst, under fagligheden og uden forståelse af den anvendte teori’’. De mener, at studerende mangler konkret undervisning i at skrive akademisk, og derfor påtvinges de fleste studerende også bogen: ’’Den gode opgave’’ som grundlag for deres opgaveskrivning. Men som studerende på en videregående uddannelse, hvor jeg forventes at være faglig, fornuftig og forberedt, så ved jeg, at det er en minimal procentdel af de studerende, som har dette mesterværk liggende på natbordet.

December måned sniger sig dog ind på os, som en løve på sit bytte – og for både gymnasieelever og universitetsstuderende er dette ikke kun tiden for bjældeklang, fedtede småkager og snaps, det er også tiden for opgaveskrivning og eksamensopgaver.
For at modbevise enhver ekspertudtalelse om, at studerende ikke kan skrive, så har jeg forfattet dette blogindlæg, der klæder dig godt på til SRP, bachelor eller de andre eksamensopgaver, der ånder dig i nakken, og som kan komme til at hænge dig langt ud af halsen, inden kalenderlyset har brændt ned til d. 24.

Find værktøjskassen frem

På trods af at mange unge tror, den ’dårlige opgave’ bunder i dårlige formuleringer, så handler det i højere grad om din evne til at argumentere – og hvor stor en evne du har til at tænke ud af de faglige bokse og være kritisk samt nytænkende på eksisterende teorier.
Men som studerende skal du først være bevidst om, hvad selve opgaven går ud på samt dine individuelle kvalifikationer og kompetencer. Når det er sagt, så er der nogle tjeklister til den gode opgave, som du med fordel kan plante ved siden af dig og fejre, når hvert et punkt opfyldes, og hvert et flueben kan sættes.

Først og fremmest skal din opgave være et sted, hvor der er plads til dine faglige iagttagelser samt selvstændighed. Samtidig skal din opgave demonstrere, at du har en omfattende viden om emnet – og du ikke blot referer de kloge hoveder, som tilfældigvis kom før dig.
Du skal kunne bruge alle værktøjerne i værktøjskassen og pensle opgaven med analyser, fortolkninger, argumenter, diskussioner, refleksioner og vurderinger. Mister du pusten? Godt, så er vi nemlig i gang med at tæske din viden igennem.

Forsøg at se den gode selvstændige opgave som dit forsøg på at arbejde som en fagperson, der forsker inden for berørte såvel som uberørte områder af de faglige verdener. Som studerende handler det derfor i høj grad om at kunne vurdere kilder, det udvalgte empiri og endda at kunne vurdere din egen bearbejdning af data. Tør du at tage de kritiske briller på over for respekterede teoretikere såvel som over for dit eget arbejde, så er du godt på vej til at kunne sætte din underskrift på den akademiske tilgang til opgaven.

Har du også et brændende ønske om at få censor op at ringe over din opgave? Så bør du metakommunikere fra start til slut i din opgave. Metakommunikation er det, der tager din læser i hånden og skaber sammenhæng mellem afsnittene. Samtidig kaster det lys over den faglige sammenhæng og viser, at du formår at videregive den til læseren.
Med metafunktion – eksempelvis til afrunding af et afsnit – kan det være befriende for læseren at vide, hvad der sker dernæst. Fremlæg information til din læser og lad herefter din læsers fortolkningsevne gøre resten af arbejdet.

Gode råd fra én studerende til en anden

Har du taget mere forvirring end fornuftige råd med dig fra det tidligere skriv, så har jeg samlet fem gode råd til, hvordan du bliver klædt på til at tackle de akademiske opgaver.

  1. Gør op med dig selv, hvad du egentlig kan argumentere for. Argumentation er uden tvivl en af grundstenene i videnskabelige og akademiske tekster, og alle de mindre argumenter i din opgave skulle gerne danne fundamentet for dit endelige argument og påstand, du kommer med i opgaven. Undgå for alt i verden at postulere – censor er ligeglad med dine personlige holdninger, men får muligvis julelys i øjnene over velformulerede argumenter.
    Bibehold en objektiv og nuanceret tilgang til opgaven – så udviser du nemlig faglig modenhed.
  2. Begrund, begrund og begrund. Alt du skriver og bruger i opgaven skal begrundes – det er nemlig ikke nok at udvælge de rigtige modeller og teorier, du skal også vide, hvorfor netop disse er valgt. Grib altid chancen for at kunne vise din faglighed – det er dét, censor bider mærke i, og det er dét, han husker, når han er nået til bunds i bunken af eksamensopgaver, der alle berører det samme emne.
  3. Har du svært ved at overskue mængderne af empiri, som bøgerne, artiklerne og internettet kaster i vores retning hver dag?
    Et godt råd er, at du laver en liste med 5-10 af de kilder, du finder mest relevante for din opgave. Og husk, at du skal begrunde, hvorfor netop disse er ’’the-chosen-ones’’.
    Det er via brugen af kilderne, at du har mulighed for at demonstrere, hvor godt du kender faget. Er du i stand til at finde og begrunde dine kilder, viser du både censor og dig selv, at du er i stand til at opgrave relevant materiale, der skaber den røde tråd mellem din problemformulering og den resterende opgave.
    Hvis din opgave derudover skal løftes til et endnu højere niveau, skal du huske at introducere dine valgte kilder. Du må aldrig give censor chancen for at kunne sætte spørgsmålstegn ved dine valg, så tag begrunder-hatten på og tag styringen over din opgave.
  4. Som jeg nævnte tidligere, er metakommunikation nøglen til at holde sammen på den akademiske opgave – og samtidig undgå at tabe læseren mellem det faglige stof.
    Metakommunikation skaber sammenhæng, hvis det bruges korrekt. Lige så vigtigt det er at huske, lige så vigtigt er det, at du bruger det med måde. Sæt dig i censors og undervisers sted – de har læst et hav af opgaver om kommunikation på arbejdspladsen, molekylets struktur og internationale handelsrettigheder, så byt ikke din substans ud med metakommunikation. Det er nemlig et dårligt byt for både dig og din opgave. Skil dig i stedet ud ved at vise, at du kan bruge metakommunikation korrekt.
    Metakommunikation kan bruges som indledning til et kapitel, men bruges også ofte til at opsamle på afsnit. Gør det ikke overflødigt – skær det ind til benet, men forglem det ej.
  5. Som akademiker må du aldrig bakke væk fra en diskussionsmulighed. Danske studerende har dog tendens til at misforstå denne del af opgaven, for den gode opgave handler ikke om at finde frem til nogle argumenter, der ikke kan modsiges, men tværtimod handler det om, at du vurderer, om der er punkter mellem eksempelvis praksis og teori, som kan diskuteres.
    I diskussionen er det vigtigt, at du forholder dig til dine egne såvel som andres argumenter, og derfor er det vigtigt at huske, at ikke alle dele af din diskussion nødvendigvis er lige skarp. Men forholder du dig til dette, erkender det og viser, at du forstår, hvorfor det stadig er vigtigt at inddrage – så kan svaghederne fremstå som styrker.
    Igen handler det i bund og grund om, at du kan forklare det evige spørgsmål: Hvorfor? Kan du diskutere svage såvel som stærke sider af din opgave, empiri og indsamlet data, så danner du et stærkt fundament for en skarp, idérig og korrekt afsluttende konklusion.

Der er skrevet en lang række bøger om, hvordan man skriver den gode opgave, og derfor er dette blogindlæg kun et musehul til en verden af akademisk korrekte og gode opgaver. For foruden de ting jeg allerede har gennemgået, så er der formalia, korrektur, udvælgelse af empiri, behandling af data og den gode problemformulering, som alle fortjener et blogindlæg hver især.
Alligevel håber jeg, at dette giver dig et indblik i, hvordan du kan trække din opgave længere op på medaljepodiet.

Husk, at den gode opgave også handler om den gode idé, den interesserede skribent og naturligvis det fagligt spændende emne.
Den gode opgave ligger måske slet ikke så langt ude i fremtiden, og har du indtil da brug for hjælp med transskribering eller korrektur, så sidder Skribenterne på deres pind hele eksamensperioden, så vi sammen kan få dig godt igennem.

Held og lykke!

winter-is-coming-forbered-dig-og-finpuds-din-eksamensopgave
Skrevet af
Trine Lehm Rasmussen
Tekstforfatter
Med en igangværende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation udarbejder jeg tekster af alle varianter. Jeg har en brændende passion for korrekt tegnsætning og kreativ ordsammensætning, og derfor er tekstforfatning og korrektur nogle af mine ansvarsområder. Til daglig får min kreative arbejdsproces næring fra citatet: ’’Content is king – but context is queen’’, og dette afspejles i mine tekster.

Gratis SEO-tjekliste, hvem siger nej tak til det?

Det kan være meget svært at huske det hele, og det ved vi godt. Men med vores tjekliste, kan du blive en haj til de kryptiske SEO-tekster. Den er overskuelig og god til dig med en travl hverdag.

Hvis du klikker på "Ja tak, stik mig SEO-guiden" accepterer du Skribenternes privatlivspolitik som kan læses her: skribenterne.dk/privatlivspolitik/

Du tilmelder dig samtidig det bedst skrevet nyhedsbrev, som indeholder de bedste tips, tricks og do's and don'ts inden for vores felt – nemlig tekstforfatning og content marketing. Men intet spam, det lover vi.

Send en forespørgsel omkring din opgave i dag og få et gratis tilbud.

Bestil tekstforfatning

Generelle oplysninger

Arbejdsopgaver