Er du i tvivl om, hvilke ord du skal bruge?

10. januar 2020Af Anna Elisabeth Bøgh

Er du i tvivl om, hvilke ord du skal bruge?

Sidder du også ofte og overvejer, om du skal bruge for eller får i en sætning? Eller hvordan er det lige med at samt og? Disse småord fylder måske ikke så meget på papiret, men der er alligevel ret stor forskel på ordene. Men bare rolig – før du river hårene ud i ren frustration og kaster håndklædet i ringen, så læs lige med her. Vi inviterer dig nemlig med på en lærerig togrejse, du helt sikkert vil blive klogere af.

Vi har i dette blogindlæg samlet en lang række af nogle af de ord, der ofte har det med at blive byttet rundt på. Så hop ombord på toget, find din plads og ledsag os på en oplysende rejse ud i nogle af dansk sproglæres mange kringelkroge.

 

Første stop – for eller får?

Første stop på denne tur gennem de danske småord stopper ved ordene for og får. Dette stop kommer måske til at vare lidt længe, så der er tid til en kop kaffe og en småkage ved siden af. Men vi lover, at når du stiger på toget igen, vil du have fuldstændig styr på de to ord.

Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvilke typer ord der er tale om. For har du først styr på det, så er det meget nemmere at vide, hvornår du skal bruge hvad. Dansk sprog er en lurendrejer – et ord kan hurtig betyde mange ting. Det gælder også får. Vi bliver derfor nødt til at slå fast, at der altså ikke er tale om det får, der siger mæh. Nej, der er tale om nutidsbøjningen af at – nemlig får. Dette ord bruges i tilfælde af, at nogen eller noget får noget af nogen eller noget.

Du kender måske den lidt skøre tungebrækker:
Far, får får får?
Nej, får får ikke får, får får lam.

Det kan godt være, at det er svært at sige meget mere end én gang i træk (og det er endda også svært), men ikke desto mindre er denne samtale mellem et nysgerrigt barn og sin far en ret god huskeregel. Her er der jo tale om, at et får (dyret, der siger mæh) får lam.

Så er du i tvivl om, om du skal bruge får i en sætning, skal du bare tænke på, at et får får lam.
Har du fået tanket op med kaffe og småkager endnu? Ellers kan du stadig nå det, for toget er endnu ikke helt klar til afgang!

Ordet for kan både være et forholdsord, et biord og et bindeord. Og før du får din nyhentede kaffe galt i halsen, så er det egentlig simpelt nok. Et forholdsord fortæller om forholdet mellem eksempelvis tidspunkter, personer og steder. Et eksempel på dette kunne være: Det går lidt for hurtigt lige nu.

Et biord fortæller noget om et tillægsord eller et udsagnsord. Et eksempel på dette kunne være: Opgaven var for nem.

Et bindeord binder ord, sætninger og sætningsled sammen. Et eksempel på dette kunne være: Det var svært at bage kagen, for der var mange ingredienser i den.

Den gode nyhed er dog, at du slet ikke behøver at spekulere på, om du står overfor enten det ene eller det andet. Faktisk skal du bare bruge for i alle de tilfælde, hvor der ikke er tale om, at nogen eller noget får nogen eller noget. Smart, ikke?

Har du fået nogenlunde styr på det nu? Så hop på toget igen, og tag med os videre til næste stop!

 

Andet stop – at eller og?

Velkommen til andet stop på denne togrejse. Dette bliver et kort stop på vejen, men ikke desto mindre vil du have helt styr på, hvornår du bruger at, og hvornår du bruger og, når toget atter sætter i gang.

Faktisk er det ganske simpelt, hvornår man bruger det ene, og hvornår man bruger det andet. Udfordringen er, at vi blot gør det rigtig svært for os selv. Prøv engang at læse denne sætning højt: Toget skal til at køre, og han ledte efter sin plads.

Lød at og og lidt som et ”å”? Så er det helt normalt, for sådan udtaler stort set hele den danske befolkning begge ord. Derfor kan det være svært at høre, om der bliver brugt at eller og i en sætning.

Lad os starte med at. Står ordet foran et udsagnsord i navnemåde, eksempelvis køre, dampe, købe og lignende, skal at altid anvendes. Her er der nemlig tale om underordnede sætninger, hvor det ene sætningsled er underordnet det andet, og dermed kan det ikke stå alene.

Eksempelvis:

• Toget skal til at køre
• Han skal til at købe en billet til turen
• Det tager kortere tid at tage toget end bilen.

Samme regel gælder, hvis sætningen indeholder bydemåde.

Eksempelvis:

• Husk at tage toget klokken fem
• Glem ikke at køre den rigtige vej
• Sørg for at tjekke alles billetter.

Og hvornår skal og så bruges? Hvor at kan underordne, kan og sideordne. Derfor skal det bruges i sætninger, hvor det, der er før og efter og, er ligestillet, og hvor de to udsagnsord ikke er afhængige af hinanden.

Eksempelvis:

• Hans og Olga løb for at nå toget
• Han gik og søgte efter den rigtige plads i vognen
• Hun sidder og sover op ad vinduet.

Det var sådan set det! Så har du en sætning, hvor der er et underordnet sætningsled eller en navnemåde, skal at anvendes. Er udsagnsordene eller sætningsleddene sideordnede, skal og anvendes.

 

Tredje stop – der eller som?

Nu er vi kommet til et at de lidt mere tricky stoppesteder på turen. Det er her, vi lige bliver nødt til at komme ud og få noget frisk luft og klare tankerne. For hvordan er det lige med der og som? Kan man bruge dem, som man har lyst til? Nej, det kan man ikke. Alligevel er der en tendens til, at begge ord bliver brugt lidt på må og få og alt efter, hvad man lige er i humør til. Både som og der er henførende stedord. Det betyder, at ordene indleder en bisætning, og at de fører tilbage til et navneord.

Det er korrekt, at man kan bruge begge ord i rigtig mange tilfælde. Som hovedregel er som korrekt at anvende i de fleste sætninger, men vi forsøger alligevel at skitsere forskellene, så du kan blive helt sikker på, hvornår du skal bruge det ene eller det andet.

Grunden til, at som altid er korrekt, er, fordi det kan bruges som et grundled, hensynsled og genstandsled. Godt så! Men hvad i alverden betyder det? At det kan bruges som dette betyder blot, at ordet viser tilbage til enten genstanden, grundleddet eller hensynsleddet i sætningen.

Eksempelvis:

• Det er toget, som er forsinket – her bruges som som grundled.
• Det er det her tog, som du skal med – her bruges som som genstandsled.
• Hans har købt billetten til dem, som skal afsted – her bruges som som hensynsled.

Der kan kun bruges i de tilfælde, hvor ordet fungerer som subjekt i en ledsætning. Der kan altså ikke bruges, hvis ordet skal fungere som et objekt. Men inden du trækker i nødbremsen, så lad os lige forklare, hvad det betyder.

• Et subjekt er den eller det, der udfører en handling.
• Objektet er de eller det, der bliver gjort noget ved.

Derfor kan der kun bruges, hvis det fører tilbage til den eller det, der gør noget.

Eksemplevis:

• Det er lokomotivføreren, der styrer toget.
• Passageren, der tit er forsinket, får toget til at køre senere.
• Det er toget, der kører hurtigst.

 

Fjerde stop – hans, hendes eller sin?

Toget er ved at være ved vejs ende, og vi er nået til sidste stop inden endestationen. Her skal vi tale lidt om stedord – det er de ord, der henviser til eksempelvis personer og genstande. Det kan være ord såsom den, jeg, min, hans, sin, I og så videre.

I mange tilfælde er det meget nemt at finde frem til det rigtige ord.

Eksempelvis:

• Jeg er glad
• Han er trist
• Det kom for sent.

Ovenstående sætninger giver lidt sig selv, ikke? Der hvor det bliver svært, og hvor mange bytter om på tingene, er, når man skal finde ud af, om man skal bruge hans, hendes eller sin .

Læs eksempelvis denne sætning: Han var iført hans uniform.

Hvis uniform var han iført? I hvert fald ikke sin egen. Så skulle der i stedet havet stået: Han var iført sin uniform.

Reglen er, at sin skal bruges, hvis genstanden tilhører subjektet eller objektet i grundleddet.

Eksempelvis:

• Han elskede at køre med sit modeltog
• Han tog sin konduktørhat på
• Hunden sad i sin taske under hele turen.

Tilhører genstanden ikke subjektet eller objektet, men derimod en anden, skal man bruge hans eller hendes.

Eksempelvis:

• Han holdt af at køre med hans tog
• Hun satte sig på hans plads
• Han tog hans vagt.

 

Endestationen

Du er nu nået til sidste station på denne tur, og toget kører ikke længere. Vi håber, at du har fået noget ud af denne rejse ned gennem nogle af de kringelkroge, dansk sprog har at byde på, og at du har fået lidt mere styr på nogle af de småord, vi ofte går og bytter om på i hverdagen.

Synes du dog stadig, at det er lidt svært? Så sidder vi hos Skribenterne altid klar til at hjælpe dig. Vi har et team af superdygtige sprognørder, der kan hjælpe dig med korrekturlæsning, hvis behovet skulle opstå.

er-du-i-tvivl-om-hvilke-ord-du-skal-bruge
Skrevet af
Anna Elisabeth Bøgh
Tekstforfatter
Jeg ser mig selv som verdens heldigste person. Hver dag kan jeg nemlig få lov til at gøre det, jeg holder allermest af – nemlig at skrive. Jeg producerer tekster om alt mellem himmel og jord med stor entusiasme og målrettethed, så uanset om du har brug for en tale, en SEO-tekst eller noget helt tredje, kan jeg løfte opgaven.

Gratis SEO-tjekliste, hvem siger nej tak til det?

Du tilmelder dig samtidig det bedst skrevet nyhedsbrev, som indeholder de bedste tips, tricks og do's and don'ts inden for vores felt – nemlig tekstforfatning og content marketing. Men intet spam, det lover vi.

Send en forespørgsel omkring din opgave i dag og få et gratis tilbud.

Bestil tekstforfatning

Generelle oplysninger

Arbejdsopgaver