Korrektur af opgaver
Uanset hvor skarp du er til korrekturlæsning, så har alle brug for professionel hjælp, når det kommer til korrektur. Det er de færreste, der har helt styr på den danske grammatik- og retskrivningsregler. Og selvom du stædigt mener, du er benhård til at lære korrektur, er den uskrevne regel, at man aldrig kan læse korrektur på en tekst, man selv har skrevet.
Hos Skribenterne vil vi gerne hjælpe dig med at gøre din opgave fejlfri – for vi tager korrektur meget seriøst. Med en korrekturlæsning fra Skribenterne kan vi løfte din opgave til nye højder, hvilket kan være med til at give din tekst flere nuancer og i nogle tilfælde en helt anden forståelse, fordi en komma- eller stavefejl har ændret meningen i en sætning.
Korrekturlæsning for studerende
Er du studerende? Så kender du sikkert til kunsten at skrive den gode opgave. Alt lige fra emne til indhold og opbygning skal sidde lige i skabet – det samme skal korrekturen. Du kender sikkert også alt til deadlines. Nogle gange kan det være svært at få tid til det hele, samtidig med at der også skal være plads til fritidsinteresser, familien og venner. For hvor ville det være godt, hvis der var tid til det hele – det er der bare ofte ikke.
Det tager tid at skrive en god opgave. Der skal være styr på materialet og kilderne, der skal være plads til alle de gode pointer, og så skal korrekturen selvfølgelig være i orden. Sidstnævnte tager ofte en del tid at få styr på, også længere tid end du måske lige tror – og den tid kunne sagtens være brugt anderledes. Det er her, Skribenterne kan hjælpe dig. Vi hjælper gerne med korrekturlæsning på dit speciale, din Ph.d., eller andre skriftlige eksamener og opgaver. Har vi forslag til sproglige forbedringer, vender vi dem med dig, så du ender ud med en skarp opgave.
Skribenternes dygtige korrekturlæsere sørger for, at din opgave er fri for tegnsætnings- og stavefejl. Det betyder, at du ikke skal spekulere på grammatik eller slåfejl, når du skriver din opgave; det skal vi nok sørge for at rette. Brug i stedet tiden på at fokusere på at få skrevet en god og spændende opgave, der vil få din underviser til at juble.
Hvordan læser vi korrektur?
Når vi hos Skribenterne læser korrektur på opgaver, kigger vi på stave-, grammatik- og tegnsætningsfejl. Skulle der forekomme sætninger, der ikke giver mening, skriver vi en kommentar og påpeger, hvorfor vi finder formuleringen problematisk. Vi hjælper dig med at løfte sproget i din opgave og ser fejl, du ikke selv gør. Sproget har en stor betydning for bedømmelsen i studieopgaver, og derfor er det vigtigt, at sproget er korrekt.
Men korrekt sprog er svært – ikke mindst fordi Dansk Sprognævn løbende godkender nye betydninger og stavemåder, der tidligere ikke er blevet betragtet som korrekt i det danske sprog. Det øger sværhedsgraden for at vide, hvornår noget er rigtig skrevet, og hvornår det er forkert. Hos Skribenterne tager vi som regel afsæt i ordenes oprindelige betydninger og deres staveformer – hvis ikke du ønsker noget andet. Det vil f.eks. sige, at vi skriver spaghetti og ikke spagetti, og at vi skriver der er mange jobs og ikke der er mange job.
Hos Skribenterne ved vi godt, at korrektur tager tid og at det efter en lang skriveproces, ikke er det mest spændende at tage sig til. Derfor vil vi gerne gør det for dig. Er du kommet i tidsnød og har brug for en korrekturlæsning, der er effektiv, så du hurtigt kan få din opgave tilbage, er vi også leveringsdygtige i det. Selvom vi er hurtige til at korrekturlæse for dig, bestræber vi os altid på at levere en høj kvalitet.