Kategoritekster

Kategoritekster er meget individuelt og skal derfor tilpasses den enkelte virksomhed i forhold til, hvad der giver bedst mening. Ved at skrive kategoritekster for dig kan vi skabe en rød tråd, der kan hjælpe dig med at forbinde produkterne i de enkelte kategorier. Det gør, at kunderne på din hjemmeside eller webshop ikke kommer til at stå i en situation, hvor de ikke kan finde det, de leder efter. Det får din hjemmeside til at fremstå mere professionel, hvilket vil skabe tillid overfor kunden og gøre sandsynligheden for at de køber hos dig større.

Gode kategoritekster kan være med til at rangere din hjemmeside eller webshop højere i resultaterne på Google. De kan bruges til at få inkorporeret relevante søgeord på din hjemmeside og dermed få dine produkter frem i folks søgninger. Dertil kan de også være med til at organisere din hjemmeside eller webshop og dermed skabe et overblik, der gør det nemmere for kunden at navigere på din hjemmeside. Når kunden har nemmere ved at navigere på din side, er processen fra at finde produktet på din hjemmeside til at købe det meget mindre. Hos Skribenterne er vi gode til at skrive kategoritekster, der fanger kunden, og vi står altid klar til at hjælpe dig.

Hvad består en god kategoritekst af?

En god kategoritekst har flere elementer, den skal indeholde for at leve op til kravene fra både kunder og Google – akkurat ligesom andre SEO-tekster. En kategoritekst er en introducerende tekst, der beskriver en varegruppe på din hjemmeside. Teksten skal give kunden svaret på, hvorfor vedkommende skal købe produkterne i den pågældende kategori på netop din hjemmeside. Kategoritekster er derfor vigtige tekster på en hjemmeside eller webshop, men desværre er der mange virksomheder, der enten ikke har kategoritekster eller har nogle, der ikke lever op til det en kategoritekst, skal kunne give kunden. Det er ærgerligt, for det ville svare til, at kunderne gik ind i en fysisk butik, og medarbejderne så ikke ville fortælle dem, hvad det var for nogle varer, der var på hylderne.

En god kategoritekst skal:

  • introducere produkterne i kategorien
  • skabe en gennemgang af underkategorierne
  • være en kort indkøbsvejledning til produktkategorien
  • give svar på spørgsmål, som folk ofte stiller om produkterne
  • forklare fordelene ved netop at handle på din hjemmeside eller webshop

Vil du gøre noget godt for både dine kunder og for din placering på Google, skal dine kategoritekster være skarpe og give mening for både kunderne og søgemaskinerne. Det er svært, da det kan være en udfordring at få alle informationer med i de ellers forholdsvise korte tekster, som kategoriteksterne som regel er. Det er bedst, hvis kategoriteksterne inspirerer kunderne og giver dem lyst til at kigge nærmere på produktoversigten.

Gode kategoritekster rangerer din hjemmeside højere

Det er dog ikke kun kunderne, der får noget ud af gode kategoritekster – det er også en god mulighed for at forbedre din webshops SEO. Hvis Google ikke har tilstrækkelige informationer til din hjemmeside eller webshop, vil Google hurtigt straffe dig, hvilket giver dårlige betingelser for at din hjemmeside eller webshop bliver set. Gode kategoritekster kan her være med til at styrke din SEO og dermed være med til at rangere din hjemmeside højere. Dine kategorisider kan gøres til sider, hvor der dannes høj trafik af kunder ved at tilføje den rette tekst. Det kan hjælpe kundernes rejse gennem salgstragten, da teksten vil besvare potentielle spørgsmål for kunderne og give dem mulighed for at få en bedre oplevelse på din hjemmeside eller webshop.

Ved at undersøge, hvad dine kunder søger på, kan vi lave de helt rigtige kategoritekster til din virksomhed, der gør det nemt for kunden at finde de produkter, de leder efter hos dig. Selvom dine kunder måske ikke læser kategoriteksterne, så er de vigtige, da de skal indeholde søgeord, der gør dig synlig på Google. Ved at fokusere på de rigtige søgeord i kategoriteksterne skaber vi større mulighed for, at din virksomhed bliver fundet af dine kunder. Da kategoritekster er forholdsvis bredde tekster, er der mulighed for både at inddrage brede og mere konkrete søgeord. Selvom mange ønsker at anvende så brede søgeord som muligt, er det en god idé også at anvende mere konkrete søgeord til din hjemmeside eller webshop. Selvom der måske er færre søgninger på f.eks. ”hvide løbesko” frem for ”sko”, så er der til gengæld mindre konkurrence på det søgeord, hvilket gør sandsynligheden for at du bliver set større. Dertil skal det nævnes, at jo mere specifikt kunden søger, jo længere er vedkommende også i købsprocessen og dermed tættere på et endelig køb.

Ordene skal dog selvfølgelig samtidig have relevans i teksten, så kunden føler sig inspireret og får lyst til at se videre på din hjemmeside og dens produkter. Det er derfor vigtigt både at bruge de rigtige ord, samtidig med de skal give kunden lyst til at se mere på din hjemmeside eller webshop, hvis du skal have det optimale ud af dine kategoritekster. Hos Skribenterne ved vi, hvad gode kategoritekster indeholder, og vi kan derfor skrive kategoritekster, der både er til gavn for dine kunder og derfor også for dig.

Få et tilbud

Har du brug for hjælp til enten transskribering, tekstforfatning eller korrekturlæsning så skriv til os i boksen til højre. Her indtaster du, om du er erhverv eller privat, dit navn, e-mail, telefon og til sidst beskriver du kort, hvad opgaven drejer sig om. Når du har indtastet dine informationer og sendt dem afsted til os, vil du efterfølgende modtage en mail eller et opkald fra os. Her vil vi sammen finde frem til, hvad din opgave specifikt indeholder, og hvad tilbuddet derfor skal tage afsæt i. Efter samtalen vil du modtage et uforpligtende tilbud på mail.

Vi glæder os til at modtage din besked – og til at tage en snak med dig om din opgave.

Lad os stå for dit næste projekt

Kontakt formular - Kontakt side
Privat eller erhverv
Opgave type
Sprog

*Vi svarer indenfor 24 timer i åbningstid

Kategoritekster er med til at skabe konverteringer

Det er vigtigt, at kategoriteksterne fremstår relevante, da det er med til at få din hjemmeside eller webshop til at virke professionel og troværdig. Hvis kunden får en fornemmelse af, at kategoriteksterne blot er skrevet for at sælge dine produkter, kan de vælge dig fra på baggrund af det. Hvis kunden derimod føler sig inspireret og velinformeret gennem kategoriteksterne, vil de have større tendens til at nå frem til det, de leder efter, hvilket ofte resulterer i et køb af dine produkter. På hele din hjemmeside eller webshop er det vigtigt, at der er en klar rød tråd, så alle kategoritekster fremstår ens og dermed skaber en ensartethed. Det giver en følelse af ro på hjemmesiden for kunden og skaber plads til, at vedkommende kan fordybe sig i dine produkter. Hos Skribenterne sørger vi altid for at skabe sammenhængskraft på tværs af kategoriteksterne, så tonen altid er den samme i dine tekster.  

Skal vi hjælpe dig med dine kategoritekster?

Står du og mangler kategoritekster til din hjemmeside så tøv ikke med at kontakte os i dag. Vi står klar til at hjælpe dig med at skrive troværdige tekster, der giver dig flere besøgende på din hjemmeside eller webshop. Vi tilpasser os altid dig og din virksomheds behov – og sætter os ind i baggrunden bag din hjemmeside eller webshop.

Der er mange gode argumenter for at få implementeret kategoritekster til din hjemmeside. Men vi har forståelse for, at du har mange andre arbejdsopgaver i din virksomhed, der tager din tid. Derfor står vi klar til at overtage tekstarbejdet for dig og hurtig og nemt lave kategoritekster af høj kvalitet, der giver konverteringer på din hjemmeside eller webshop. Du får i stedet tid til at fokusere på at drive din virksomhed med alt, hvad det indebærer.

Vil du have et tilbud på kategoritekster så kontakt os gerne, så vi sammen kan danne det rette grundlag for at få skrevet nogle kategoritekster, der netop passer til din virksomhed eller webshop. Vi står klar, hvis både det omhandler enkelte tekster eller, hvis du ønsker et længerevarende samarbejde.

Lad os stå for dit næste projekt

Kontakt formular - popup
Privat eller erhverv
Opgave type
Sprog

*Vi svare indenfor 24 timer i åbningstid